TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fravigelse af rådighedsforpligtelsen efter § 69 k, stk. 1 og 3, og § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik

BEK nr 18 af 08/01/2026

DanmarkBekendtgørelse2026

Beskæftigelsesministeriet

Fravigelse af rådighedsforpligtelsen ved deltagelse i tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 1

En person, som har ret til at modtage tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

  1. har ikke pligt til at tage imod tilbuddet, jf. § 69 k, stk. 1, og § 75, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik,
  1. har ikke pligt til at deltage i tilbuddet, jf. § 69 k, stk. 1, § 69 k, stk. 3, nr. 1, og § 75, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik,
  1. kan ophøre i tilbuddet uden at have en rimelig grund, jf. § 69 k, stk. 1, og § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik,
  1. har ikke pligt til at tage imod henvist arbejde under tilbuddet, jf. § 69 k, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik,
  1. har ikke pligt til at være aktivt jobsøgende under tilbuddet, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og
  1. har ikke pligt til at tage imod et rimeligt fleksjob under tilbuddet, jf. § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Fravigelse af rådighedspligten efter § 75, når personen er omfattet af arbejdsfordeling efter lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 med senere ændringer

§ 2

En person, som er omfattet af en arbejdsfordeling i henhold til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, har ikke pligt til at

  1. være aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik,
  1. tage imod et rimeligt fleksjob, jf. § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, og
  1. registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026.

Stk. 2

De tidligere gældende regler for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, finder fortsat anvendelse for personer, der fra og med den 1. februar 2026 kan fortsætte i ressourceforløb, jf. § 21, stk. 8, i lov nr. 1750 af 29. december 2025 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 472 af 20. marts 2021 om fravigelse af rådighedsforpligtelsen efter § 69, stk. 1 og 3, § 69 k, stk. 1 og 3, og § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik ophæves.


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

/Jens Erik Zebis / Kirsten Brix Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
9. januar 2026