Bekendtgørelse om fastsættelse af klageinstans for afgørelser i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser på Udlændinge- og Integrationsministeriets område
BEK nr 885 af 24/06/2025
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 1
Klager over afgørelser i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser truffet af Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Hjemrejsestyrelsen, i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen, behandles af Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, jf. dog stk. 3.
Klager over sagsbehandlingstiden, jf. § 39, stk. 1 og 5, i lov om offentlighed i forvaltningen i sager, der vedrører anmodning om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser, som Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Hjemrejsestyrelsen behandler, afgøres af Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, jf. dog stk. 3.
Afgørelser om aktindsigt truffet af Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Hjemrejsestyrelsen i tilfælde, hvor der ikke er klageadgang i den sag anmodningen om aktindsigt vedrører, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for klager over sagsbehandlingstiden, jf. stk. 2.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
Bekendtgørelse nr. 1328 af 29. november 2017 om fastsættelse af klageinstans for afgørelser i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, ophæves.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
/Kaare Dybvad Bek / Stinne Stevnsborg Andersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. juni 2025