TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere og takstændring)

LOV nr 559 af 27/05/2025

DanmarkLov2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af 14. januar 2025, foretages følgende ændringer:

  1. Efter kapitel 2 indsættes: »Kapitel 2 a Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugsdyr § 15 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om grænseværdier for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr.

Stk. 2

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at den besætningsansvarlige skal rekvirere særlige rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler om indhold, omfang og hyppighed af rådgivningen og om udarbejdelse, opbevaring og fremvisning af besøgsrapporter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvem der kan udføre særlige rådgivningsbesøg.

§ 15

Ministeren kan indhente og sammenstille oplysninger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsættelse af regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg, jf. § 15 a.«

  1. I § 21, stk. 3, udgår »nr. 2-6,«.
  1. I § 43, stk. 4, ændres »33 kr.« til: »64 kr.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.


Givet på Amalienborg

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/FREDERIK R. / Jacob Jensen/

Metadata

Type
Lov
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
27. maj 2025