TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige)

LOV nr 438 af 06/05/2025

DanmarkLov2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret ved lov nr. 1671 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

  1. I § 37, stk. 2, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårig kvindes patientjournal m.v. omfatter ikke forhold omfattet af § 92, a, stk. 1 og 2. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis den mindreårige kvinde ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, jf. § 17, stk. 2.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
  1. I § 38, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 37, stk. 2 og 3« til: »§ 37, stk. 2 og 4«.
  1. Efter § 92 indsættes: »§ 92 a.

En gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til at få foretaget en abort uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren efter reglerne i §§ 92, 93 og 94, jf. dog § 17, stk. 2.

Stk. 2

En gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til at få foretaget en fosterreduktion uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren efter reglerne i §§ 95 og 96, jf. dog § 17, stk. 2.

Stk. 3

Uanset § 17, stk. 1, 2. pkt., vil forældremyndighedsindehaveren i tilfælde omfattet af denne bestemmelses stk. 1 og 2 ikke modtage information eller blive inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen.«

  1. Overskriften til kapitel 28 affattes således: »Kapitel 28 Fremsættelse af anmodning om abort eller fosterreduktion«
  1. § 99 affattes således: »§ 99.

Anmodning om abort eller fosterreduktion skal fremsættes af den gravide kvinde.

Stk. 2

Er den gravide kvinde under 15 år, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen, jf. dog § 99 a, stk. 2.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2025.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/FREDERIK R. / Sophie Løhde/

Metadata

Type
Lov
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
6. maj 2025
Lov om ændring af lov om sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige) | TheLawyer.sh