TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om delegation af justitsministerens beføjelser til at træffe afgørelse om overførsel af foranstaltninger m.v. efter kriminallov for Grønland til Direktoratet for Kriminalforsorgen

BEK nr 39 af 20/01/2025

DanmarkBekendtgørelse2025

Justitsministeriet

§ 1

Justitsministerens beføjelser til at træffe afgørelse mv. efter § 255, stk. 1, 2. og 3. pkt., og §§ 257 og 259 delegeres til Direktoratet for Kriminalforsorgen, således at direktoratet varetager beføjelserne til:

  1. I medfør af § 255, stk. 1, 2. pkt., i kriminallov for Grønland at træffe afgørelse om at overføre tilsyn og eventuelle vilkår fastsat i forbindelse hermed i det omfang, der er tale om tilsyn, der skal udøves i Danmark.
  1. I medfør af § 255, stk. 1, 3. pkt., i kriminallov for Grønland at fastsætte nærmere bestemmelser om tilsynets udøvelse i det omfang, der er tale om tilsyn, der skal udøves i Danmark.
  1. I medfør af § 257 i kriminallov for Grønland at bestemme, at en anstaltsdom skal fuldbyrdes i den øvrige del af riget, hvis den dømte har bopæl eller i øvrigt er hjemmehørende dér. Det samme gælder, hvis den dømte har opholdt sig i den øvrige del af riget, og det findes mest hensigtsmæssigt, at fuldbyrdelsen finder sted dér.
  1. I medfør af § 259 i kriminallov for Grønland at bestemme, at en grønlandsk forvaringsdom skal fuldbyrdes i den øvrige del af riget, hvis den dømte har bopæl eller i øvrigt er hjemmehørende dér. Det samme gælder, hvis den dømte har opholdt sig i den øvrige del af riget, og det findes mest hensigtsmæssigt, at fuldbyrdelsen finder sted dér.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2025.


Justitsministeriet

/Peter Hummelgaard / Niels Dam Dengsøe Petersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
21. januar 2025