TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om dataindberetning i lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse

BEK nr 1495 af 19/11/2025

DanmarkBekendtgørelse2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

Oplysninger om børn og unge i behandlingstilbuddet skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

Stk. 2

Indberetningen skal indeholde de oplysninger, som der fremgår af en til enhver tid gældende vejledning om indberetningskrav af individbaserede oplysninger om behandling af børn og unge i psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse i behandlingstilbuddet, som elektronisk kan tilgås på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Stk. 3

Indberetning i henhold til denne bekendtgørelse skal ske elektronisk og i overensstemmelse med aftalte formater, kadencer og tidsfrister, der fremgår af den til enhver tid gældende vejledning om indberetningskrav til oplysninger fra behandlingstilbuddet, som elektronisk kan tilgås på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

§ 2

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at indberetning af oplysninger sker i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2026.


Indenrigs- og Sundhedsministeriet

/Sophie Løhde / Emma Møller/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
4. december 2025