TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Europa-Nævnet

BEK nr 123 af 24/01/2025

DanmarkBekendtgørelse2025

Kulturministeriet

§ 1

Europa-Nævnet (nævnet) er en del af den offentlige forvaltning og består af fem medlemmer, der beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra de fem partier med flest mandater i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig være medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet.

Stk. 2

Kulturministeren udpeger formanden blandt medlemmerne. Nævnet vælger en næstformand blandt medlemmerne.

Stk. 3

Fratræder et medlem sit hverv, beskikker kulturministeren et nyt medlem efter indstilling fra de fem partier med flest mandater i Folketinget på fratrædelsestidspunktet.

Stk. 4

Nævnets medlemmer kan genbeskikkes for en ny 4-årig periode. Kulturministeren kan i særlige tilfælde genbeskikke nævnets medlemmer for en kortere periode.

Stk. 5

Der ydes formanden og nævnets øvrige medlemmer vederlag samt godtgørelse for befordrings- udgifter i forbindelse med deltagelse i nævnets møder efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

§ 2

Nævnet er beslutningsdygtigt, når formanden eller i dennes forfald næstformanden og to andre medlemmer er til stede.

Stk. 2

Nævnet træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed.

Stk. 3

Nævnets beslutninger optages i et referat. Oplysninger om konstateret inhabilitet optages i referatet.

Stk. 4

Nævnet fastsætter en forretningsorden for sit virke.

§ 3

Nævnet offentliggør på nævnets hjemmeside oplysninger om ansøgningsrunder og meddelte tilsagn om tilskud.

§ 4

Nævnet sekretariatsbetjenes af Slots- og Kulturstyrelsen.

§ 5

Slots- og Kulturstyrelsens regnskabsinstruks gælder for administration af nævnets midler.

§ 6

Nævnet udarbejder et driftsbudget for finansåret. Nævnet er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler.

§ 7

Nævnets regnskabsår er kalenderåret. Nævnets midler regnskabsføres og revideres som led i Slots- og Kulturstyrelsens regnskabsaflæggelse. Nævnet offentliggør årligt en beretning over nævnets virksomhed i regnskabsåret, herunder om fordeling af bevillingen.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. februar 2025.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1080 af 3. oktober 2024 om Europa-Nævnet ophæves.


Kulturministeriet

/Jakob Engel-Schmidt / Søren Skou Bøllingtoft/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
6. februar 2025
Bekendtgørelse om Europa-Nævnet | TheLawyer.sh