Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
BEK nr 1210 af 09/10/2025
Børne- og Undervisningsministeriet
§ 1
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager på Børne- og Undervisningsministeriets område følgende opgaver, medmindre andet er bestemt:
- Afgørelsesvirksomhed i henhold til lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder tekstanmærkninger til § 20 på de årlige finanslove knyttet til opgaver efter nr. 2-10 og stk. 2.
- Prøver og eksamen.
- Folkeskolens nationale overgangstest.
- Specialpædagogisk støtte.
- Tilsyn på børne- og undervisningsområdet og det kvalitetsarbejde, som påhviler ministeriet.
- Udstedelse og ajourføring af bekendtgørelser, jf. bekendtgørelse om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser.
- Tilskudsforvaltning.
- Puljeadministration.
- Regnskabsopgaver, herunder ministeriets koncernregnskab.
- Formidling primært til kommuner og selvejende uddannelsesinstitutioner af ajourført og relevant information, vejledning og rådgivning om regler, rammer og viden om dagtilbud, grundskoler samt ungdoms- og voksenuddannelser, herunder om fagenes og undervisningens indhold. Besvarelse af henvendelser fra kommuner, borgere, virksomheder, foreninger m.v. vedrørende nr. 1-9.
Børne- og Undervisningsministeriets departementschef kan henlægge andre opgaver til styrelsen.
Direktøren for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet refererer i sit embede til Børne- og Undervisningsministeriets departementschef.
§ 2
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan varetage opgaver, der fra andre ministerområder er henlagt til styrelsen.
Direktøren for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet refererer i varetagelsen af sådanne opgaver til det pågældende ministerium, medmindre andet følger af lovgivningen eller fastsættes af det pågældende ministerium efter aftale med Børne- og Undervisningsministeriet.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2025.
Bekendtgørelse nr. 968 af 16. august 2024 om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ophæves.
Børne- og Undervisningsministeriet
/P.M.V.\nOle Hvilsom Larsen / Jonas Barlyng/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. oktober 2025