Bekendtgørelse om udlændingemyndighedernes kompetence til at indberette tilbagesendelsesafgørelser og forestå konsultationer på vegne af andre udlændingemyndigheder i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen
BEK nr 1201 af 30/09/2025
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 1
Ved SIS-tilbagesendelsesforordningen forstås Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
§ 2
Udlændingestyrelsen kan på vegne af Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration indberette tilbagesendelsesafgørelser og forestå dertilhørende opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen kan på vegne af Flygtningenævnet og Udlændingenævnet indberette tilbagesendelsesafgørelser og forestå dertilhørende opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Udlændingestyrelsen kan på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet indberette tilbagesendelsesafgørelser og forestå dertilhørende opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Udlændingemyndighederne nævnt i stk. 1-3 indgår nærmere aftaler om opgavevaretagelsen samt om adgangen til disse udlændingemyndigheders sagsbehandlingssystemer.
§ 3
Udlændingestyrelsen kan på vegne af Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration forestå konsultationer med andre medlemsstater og dertilhørende opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen kan på vegne af Flygtningenævnet og Udlændingenævnet forestå konsultationer med andre medlemsstater og dertil hørende opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Udlændingestyrelsen kan på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet forestå konsultationer med andre medlemsstater og dertil hørende opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Udlændingemyndighederne nævnt i stk. 1-3 indgår nærmere aftaler om opgavevaretagelsen samt om adgangen til disse udlændingemyndigheders sagsbehandlingssystemer.
§ 4
Behandling af oplysninger i forbindelse med udlændingemyndighedernes varetagelse af opgaverne i §§ 2 og 3 må alene ske med det formål at varetage disse opgaver.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. oktober 2025.
Bekendtgørelse nr. 206 af 27. februar 2023 om udlændingemyndighedernes kompetence til at indberette tilbagesendelsesafgørelser og forestå konsultationer på vegne af andre udlændingemyndigheder i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen ophæves.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
/Rasmus Stoklund / Brit Gotthard Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. oktober 2025