Bekendtgørelse om delegation til DANAK Den Danske Akkrediteringsfond af visse bemyndigelser i lov om vandforsyning m.v.
BEK nr 1062 af 27/08/2025
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Delegation til DANAK Den Danske Akkrediteringsfond
§ 1
DANAK Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) udpeger, notificerer og fører kontrol med bemyndigede organer, jf. § 56 c, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v.
Sagsbehandling
§ 2
DANAK skal ved varetagelsen af de delegerede myndighedsopgaver, jf. § 1, sikre, at de krav, som stilles til de bemyndigende myndigheder i henhold til artikel 4 i Europa-Kommissionens delegerede forordning nr. 2024/370 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 for så vidt angår fastsættelse af overensstemmelsesvurderingsprocedurer for produkter, der kommer i kontakt med drikkevand, og regler for udpegelse af overensstemmelsesvurderingsorganer, der skal deltage i disse procedurer, overholdes.
Betaling
§ 3
DANAK kan kræve betaling af bemyndigede organer for varetagelsen af opgaver inden for det delegerede område, jf. § 1, inden for en ramme aftalt med Sikkerhedsstyrelsen i henhold til bekendtgørelse om akkreditering af virksomheder.
DANAK beregner betaling, jf. stk. 1, i henhold til de takster, som gælder for akkreditering, og som er offentliggjort på DANAK’s hjemmeside.
Klage
§ 4
Kapitel 6 i bekendtgørelse om akkreditering af virksomheder finder tilsvarende anvendelse på DANAK’s afgørelser om akkreditering af bemyndigede organer i forbindelse med udpegning i henhold til denne bekendtgørelse.
Afgørelser truffet af DANAK vedrørende udpegning, notifikation og kontrol, jf. § 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ikrafttræden
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2025.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
/Magnus Heunicke / Henrik Søren Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. august 2025