TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om midlertidig regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske dispositioner forud for påtænkt ændring af institutionslandskabet

BEK nr 1034 af 08/08/2025

DanmarkBekendtgørelse2025

Børne- og Undervisningsministeriet

Anvendelsesområde

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter institutioner godkendt efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Væsentlige økonomiske dispositioner

§ 2

Institutionen kan alene foretage økonomiske dispositioner for beløb over 250.000 kr., når de er nødvendige for den fortsatte varetagelse af institutionens nuværende opgaver.

§ 3

Institutionen kan alene foretage økonomiske dispositioner vedrørende investeringer i udstyr og i form af nybyggeri, ombygning og bygningsrenovering, der overstiger 2 mio. kr. samt indgåelse af lejemål, hvor lejen i uopsigelighedsperioden overstiger 2 mio. kr., når der er truffet særskilt beslutning herom i institutionens bestyrelse.

Stk. 2

Institutionen kan alene foretage økonomiske dispositioner omfattet af stk. 1, og som overstiger 5 mio. kr., når dispositionerne efter ansøgning fra institutionens bestyrelse er godkendt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

§ 4

Institutionens bestyrelse må uanset købesum kun træffe beslutning om køb af fast ejendom, når dispositionen efter ansøgning fra bestyrelsen er godkendt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

§ 5

Styrelsens afgørelser efter § 3, stk. 2, og § 4 kan ikke påklages til børne- og undervisningsministeren.

Ikrafttrædelse

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2025.

Stk. 2

Bekendtgørelsen ophæves den 31. marts 2027, medmindre andet bestemmes inden denne dato.


Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

/Andreas Bosmann Engsig / Lou Grønhøj/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
11. august 2025
Bekendtgørelse om midlertidig regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske dispositioner forud for påtænkt ændring af institutionslandskabet | TheLawyer.sh