TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om administration af sager om lægemiddelskadeerstatninger

BEK nr 917 af 03/07/2024

DanmarkBekendtgørelse2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

Patienterstatningen, jf. § 32 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, bemyndiges til at behandle, oplyse og træffe afgørelse som 1. instans i alle sager om erstatning for lægemiddelskader efter klage- og erstatningsloven samt til at udmåle erstatning og godtgørelse efter lovens kapitel 4.

Stk. 2

Patienterstatningen er i sin virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 3

Patienterstatningen skal afgive de oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som er nødvendige for ministeriets administration af loven.

§ 2

Modtager Patienterstatningen en ansøgning om erstatning i en lægemiddelskadesag af alvorlig eller principiel karakter, underretter Patienterstatningen snarest muligt Lægemiddelstyrelsen herom.

§ 3

Patienterstatningens afgørelser meddeles skadelidte og Lægemiddelstyrelsen og efter omstændighederne sundhedsmyndigheder eller sundhedspersoner med berettiget interesse i sagen.

Stk. 2

Afgørelser, hvori Patienterstatningen har fastslået, at skadelidte har krav på erstatning eller godtgørelse, meddeles Indenrigs- og Sundhedsministeriet, idet Patienterstatningen samtidig hermed afgiver udtalelse til ministeriet om statens muligheder for at søge regres i henhold til lov om produktansvar, jf. klage- og erstatningslovens § 53, stk. 1.

Stk. 3

Patienterstatningen meddeler Indenrigs- og Sundhedsministeriet de til brug for renteberegning og udbetaling af erstatning og godtgørelse fornødne oplysninger, jf. § 4.

§ 4

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager renteberegning og udbetaler erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med Patienterstatningens og Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser.

§ 5

Patienterstatningens udgifter til behandling af sager om lægemiddelskadeerstatning afholdes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patienterstatningen aflægger årligt regnskab herfor til ministeriet.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2024.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1125 af 19. august 2023 om administration af sager om lægemiddelskadeerstatninger ophæves.


Indenrigs- og Sundhedsministeriet

/Sophie Løhde / Emina Krak/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
5. juli 2024