TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anvendelse af regler i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE på tilladelser efter Miljøministeriets regler

BEK nr 809 af 17/06/2024

DanmarkBekendtgørelse2024

Miljø- og Ligestillingsministeriet

§ 1

Reglerne om tilrettelæggelse af tilladelsesprocessen og tidsfrister m.v. i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE finder anvendelse på ansøgning om tilladelser på Miljøministeriets ressortområde, som er omfattet af definitionen af tilladelsesprocessen i § 4, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE, herunder ansøgning om tilladelser efter følgende regler:

  1. Tilladelse til etablering eller ændring af et jordvarmeanlæg efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelse om jordvarmeanlæg.
  1. Tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet efter § 28 i lov om miljøbeskyttelse, jf. bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
  1. Godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
  1. Afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 og § 25, jf. bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
  1. Afgørelser om skærpede og supplerende krav samt afgørelser om dispensation, jf. §§ 49, 50, 53 og 57 i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg.
  1. Afgørelser om vandindvinding m.v. efter §§ 20, 21, 25 og 26 i lov om vandforsyning m.v.
  1. Tilladelse til etablering og benyttelse af varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.


Miljøministeriet

/Magnus Heunicke / Morten Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
26. juni 2024