TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordningen om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne)

LOV nr 649 af 11/06/2024

DanmarkLov2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 12. marts 2024, som ændret ved lov nr. 907 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr. 1778 af 28. december 2023 og lov nr. 1779 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

  1. § 166 affattes således: »§ 166.

Regionsrådet yder et særligt tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje til følgende patientgrupper: 1) Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen.

  1. Patienter, der på grund af blodkræft har modtaget helkropsbestråling forud for allogen knoglemarvstransplantation.
  1. Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation har udviklet kronisk graft versus host-sygdom (GvHD).
  1. Patienter, der er diagnosticeret med Sjögrens syndrom.
  1. Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling.
  1. Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget behandling med radioaktivt jod.
Stk. 2

Regionsrådet yder et særligt tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje til patienter, der på grund af medfødte sjældne sygdomme har betydelige dokumenterede tandproblemer.

Stk. 3

Patienter omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje kunne påvise nedsat spytsekretion.

Stk. 4

Patienter omfattet af stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, skal ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje have betydelige dokumenterede tandproblemer og kunne påvise nedsat spytsekretion.

Stk. 5

Regionsrådet yder et særligt tilskud til patienter efter stk. 1 og 2, der ansøger om tilskud til særligt kostbare behandlinger grundet betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættelse som følge af sygdommen eller sygdomsbehandlingen.

Stk. 6

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for støtte til de i stk. 1 og 2 nævnte patientgrupper, herunder for størrelsen af patientens maksimale egenbetaling i praksistandplejen.«

  1. I § 259 ændres »§ 166, stk. 1 og 2« til: »§ 166, stk. 1, 2 og 5«.
  1. § 278, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61 og 66-68, §§ 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272, 273 og 276 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«
  1. I § 278, stk. 3, ændres »afvigelser« til: »ændringer«, og som 2. pkt. indsættes: »Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2

Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3

Regler udstedt i medfør af § 166, stk. 4, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 12. marts 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 166, stk. 6, i sundhedsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/FREDERIK R. / Sophie Løhde/

Metadata

Type
Lov
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
11. juni 2024