TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beskikkelse af advokater i sager om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur

BEK nr 592 af 02/06/2024

DanmarkBekendtgørelse2024

Justitsministeriet

§ 1

Justitsministeren antager efter drøftelse med præsidenterne for Østre Landsret og Københavns Byret samt Advokatrådet et antal advokater, der kan beskikkes i sager om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur, der er indbragt for domstolene.

Stk. 2

Advokaterne skal inden antagelsen sikkerhedsgodkendes efter reglerne i Justitsministeriets sikkerhedscirkulære herom.

Stk. 3

Advokaterne antages for 2 år ad gangen.

§ 2

Advokaterne må kun efter særlig godkendelse fra Justitsministeriet få bistand ved deres arbejde med sagerne. Justitsministeriet kan bestemme, at personer, der yder advokaterne bistand, ligeledes skal sikkerhedsgodkendes, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2

Advokaterne og de personer, der eventuelt yder dem bistand, skal håndtere sagernes dokumenter og oplysningerne heri i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets sikkerhedscirkulære herom.

Stk. 3

Justitsministeriet og Forsvarsministeriet kan bistå med opbevaring af dokumenter.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. juni 2024.


Justitsministeriet

/Peter Hummelgaard / Kristoffer Aagren/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
3. juni 2024