Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler
BEK nr 533 af 28/05/2024
Børne- og Undervisningsministeriet
Bopælskommunens betalingsansvar
§ 1
Udgifterne til folkeskolens undervisning m.v., jf. folkeskolelovens § 49, stk. 1, påhviler bopælskommunen, jf. dog § 7.
Ved bopælskommunen forstås den kommune, hvor barnet er folkeregistreret.
Mellemkommunale betalinger for elever omfattet af frit skolevalg m.v.
§ 2
Indgås der ikke en aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen som nævnt i folkeskolelovens § 36, stk. 6, 2. pkt., er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift, jf. dog stk. 2.
For specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 20, stk. 2, er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunen betaler den forventede udgift forbundet med elevens undervisning. Ved basisundervisning i dansk som andetsprog betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning.
§ 3
Indgås der ikke en aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen som nævnt i folkeskolelovens § 36, stk. 7, 4. pkt., er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning, jf. dog stk. 2. Såfremt bopælskommunen ikke har skolefritidsordning, betaler bopælskommunen dennes gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgift pr. plads i fritidshjem, klub m.v. beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning, jf. dog stk. 2.
For elever, der er visiteret til specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 20, stk. 2, er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunen betaler den faktiske udgift forbundet med elevens ophold i skolefritidsordningen.
§ 4
Skolekommunen skal kunne sandsynliggøre, at den udgift, som bopælskommunen skal betale, jf. § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2, stemmer overens med de faktiske udgifter forbundet med elevens undervisning og ophold i skolefritidsordning inden for rammerne af bopælskommunens visitation.
Hvis bopælskommunen træffer afgørelse om, at et specialundervisningstilbud i en anden kommune er mere vidtgående end det, bopælskommunen har henvist eleven til, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 3, 3. pkt., skal bopælskommunen kunne sandsynliggøre, at de forventede udgifter ved det tilbud, som bopælskommunen har visiteret til, er lavere end de forventede udgifter ved det mere vidtgående tilbud i den anden kommune.
§ 5
Det skal fremgå af aftaler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 6, 2. pkt., og § 36, stk. 7, 4. pkt., hvornår betalingsforpligtelsen indtræder, og hvornår den ophører.
Ved mellemkommunal betaling efter tilbagefaldsreglerne i § 2 udløses betalingsforpligtelsen for elever, der pr. 5. september i et givet skoleår er optaget eller forblevet i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleår.
Ved mellemkommunal betaling efter tilbagefaldsreglerne i § 3, stk. 1 og 2, indtræder betalingsforpligtelsen, når barnet begynder i skolefritidsordningen og ophører, når barnet slutter i ordningen. Flytter barnet, men forbliver i skolefritidsordningen, overgår betalingsforpligtelsen til den nye bopælskommune fra og med datoen for folkeregisterregistreringen af flytningen.
§ 6
Forældrebetalingen for skolefritidsordningen, jf. folkeskolelovens § 50, stk. 2, opkræves af bopælskommunen, medmindre kommunerne indbyrdes aftaler andet.
Mellemkommunale betalinger i andre tilfælde
§ 7
Skolekommunen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning m.v. af et barn, der ved offentlig myndigheds medvirken er anbragt i en institution eller i pleje i kommunen, og for hvilken den anden kommune er handlekommune eller refusionspligtig, jf. § 9 a, stk. 4, 6, 8 og 12 og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Krav på betaling efter stk. 1 omfatter alle udgifter i forbindelse med barnets undervisning, herunder eventuelle udgifter til undervisning i fritiden, til befordring og til ophold i en skolefritidsordning.
§ 8
Det er alene beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem. Ved beliggenhedskommunen forstås kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor børne- og ungehjemmet med det tilknyttede specialundervisningstilbud er beliggende.
Beliggenhedskommunen aftaler mellemkommunal refusion for betalinger efter stk. 1 med den kommune, som udgiften til folkeskolens undervisning mv. for den pågældende elev endeligt påhviler, jf. §§ 1 eller 7, stk. 1.
Aftaler om refusion, jf. stk. 2, skal bl.a. omfatte aftaler om udgiftens størrelse, forfaldsdag, ophør og ophævelse af aftalen. Aftalerne skal indgås, før barnet begynder i specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet.
§ 9
Udgifterne til sygeundervisning på sygehuse, hospitaler og andre institutioner, jf. folkeskolelovens § 23, stk. 2, af børn i alderen 6-18 år påhviler bopælskommunen.
§ 7, stk. 2, gælder tilsvarende for sygeundervisning på de i stk. 1 omfattede institutioner.
Børn af EU-grænsegængere m.v.
§ 10
For børn af en EU-, EØS- eller schweizisk statsborger, som er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten og bosiddende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat eller Schweiz, påhviler udgifterne til undervisning m.v. af barnet i Danmark henholdsvis den pågældendes arbejdskommune og den kommune, hvor den selvstændige virksomhed har adresse.
§ 2-6 gælder tilsvarende for mellemkommunale betalinger for de i stk. 1 nævnte børn, der er omfattet af frit skolevalg m.v. Den i stk. 1 nævnte kommune træder i disse tilfælde i bopælskommunens sted i betalingsmæssig henseende.
Ikrafttræden
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Bekendtgørelse nr. 1000 af 15. september 2014 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler ophæves.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
/Cathrine Lindberg Bak \nVicedirektør / Janne Samuelsson/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. maj 2024