TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af dagtilbudsloven (Anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og private pasningsordninger)

LOV nr 479 af 22/05/2024

DanmarkLov2024

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1771 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

  1. Efter § 8 indsættes: »§ 8 a.

I alderssvarende dagtilbud til børn mellem 0 og 2 år kan digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde anvendes i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø, jf. § 8, stk. 3.

Stk. 2

I alderssvarende dagtilbud til 3-årige børn og indtil skolestart kan digitale redskaber kun anvendes i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø, jf. § 8, stk. 3, hvis det fagligt kan begrundes.

Stk. 3

Det pædagogiske personales anvendelse af digitale redskaber i arbejdet med sprogvurdering og eventuel sprogstimulering af børn, jf. § 11, er ikke omfattet af stk. 1 og 2.«

  1. Efter § 81 b indsættes: »§ 81 c.

I private pasningsordninger for børn mellem 0 og 2 år kan digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde anvendes i den private pasningsordnings læringsmiljø, jf. § 81 a, stk. 1.

Stk. 2

I private pasningsordninger for 3-årige børn og indtil skolestart kan digitale redskaber kun anvendes i den private pasningsordnings læringsmiljø, jf. § 81 a, stk. 1, hvis det fagligt kan begrundes.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.


Givet på Amalienborg

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/FREDERIK R. / Mattias Tesfaye/

Metadata

Type
Lov
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
22. maj 2024