Bekendtgørelse om ibrugtagning af domstolenes skifteportal i sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber, erhvervsdrivende fonde og virksomheder med begrænset ansvar
BEK nr 255 af 13/03/2024
Justitsministeriet
§ 1
Lovens §§ 1-3 finder ikke anvendelse ved behandling af tvangsopløsningssager, som Erhvervsstyrelsen oversender, jf. § 225, stk. 1, i selskabsloven, § 115, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde og § 20 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, ved følgende skifteretter: Retten i Esbjerg, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Horsens, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg og Retten i Aarhus. For disse sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 2
Tvangsopløsningssager, som appelleres til Østre Landsret, Vestre Landsret og Højesteret, skal ikke behandles på domstolenes skifteportal. I disse sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. april 2024.
Domstolsstyrelsen
/KRISTIAN HERTZ / Laila Lindemark/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 15. marts 2024