TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Energistyrelsens gebyrer på olieberedskabsområdet

BEK nr 1501 af 10/12/2024

DanmarkBekendtgørelse2024

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Anvendelsesområde

§ 1

Virksomheder, der er oplysnings- og lagringspligtige efter olieberedskabslovens § 6 og § 14, stk. 1, og den udpegede centrale lagerenhed, jf. olieberedskabslovens § 5, stk. 1, betaler gebyrer i henhold til §§ 2-3.

Gebyrer

§ 2

Den udpegede centrale lagerenhed betaler pr. lagerår 590.318 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling.

Stk. 2

Virksomheder efter § 1, der er pålagt en lagringspligt over 20 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark, betaler pr. lagerår 196.773 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling.

Stk. 3

Virksomheder efter § 1, der er pålagt en lagringspligt mellem 5-20 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark, betaler pr. lagerår 118.064 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling.

Stk. 4

Virksomheder efter § 1, der er pålagt en lagringspligt under 5 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark, betaler pr. lagerår 59.032 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling.

Stk. 5

Virksomheder efter § 1, der alene er oplysningspligtige efter olieberedskabslovens § 14, stk. 1, betaler pr. lagerår 59.032 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling.

Stk. 6

Procentsatserne, jf. stk. 2-5, for lageråret 1. juli 2024 – 30. juni 2025 fremgår af bilag 1.

§ 3

Virksomheder efter § 1 og den udpegede centrale lagerenhed betaler et aktivitetsbaseret gebyr for behandling af ansøgningssager i henhold til olieberedskabsloven. Gebyret fastsættes på grundlag af det antal timer, der er medgået til behandling af den pågældende ansøgningssag, ganget med en timesats, der udgør 746,68 kr.

Stk. 2

Timesatsen, jf. stk. 1, 2. pkt., er fastsat på grundlag af gennemsnitlige lønudgifter tillagt en forholdsmæssig andel af Energistyrelsens generelle fællesomkostninger, relevante henførbare, indirekte omkostninger og direkte øvrige driftsomkostninger, der er forbundet med sagsbehandlingen.

§ 4

Gebyrerne opkræves bagudrettet hver den 1. januar og den 1. juli, første gang den 1. juli 2025.

Stk. 2

Gebyrerne skal betales senest 30 dage efter fakturaens udstedelse.

Stk. 3

Betales det opkrævede beløb ikke rettidigt, pålægges renter heraf i medfør af renteloven.

Ikrafttræden

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgningssager, jf. § 3, der er indgivet, men ikke færdigbehandlet den 1. januar 2025.


Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

/Lars Aagaard / Kristoffer Böttzauw/

Bilag 1

I lagringsåret 1. juli 2024 – 30. juni 2025 udgør:

Over 20 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark >17.426 m3 5-20 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark 8.713 m3-17.426 m3 Under 5 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark < 8.713 m3

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
11. december 2024
Bekendtgørelse om Energistyrelsens gebyrer på olieberedskabsområdet | TheLawyer.sh