TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til jernbaneloven

BEK nr 1383 af 22/11/2024

DanmarkBekendtgørelse2024

Transportministeriet

§ 1

Efter jernbanelovens § 49, stk. 3, reguleres den i bestemmelsen nævnte beløbsgrænse for erstatning hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 2

Efter § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder, som er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11, reguleres de i § 4, stk. 2 og stk. 3, i bekendtgørelsen nævnte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 million.

Stk. 3

Tilpasningsprocenten for finansåret 2025 udgør 1,9, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 983 af 20. august 2024 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2025. Tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint, jf. stk. 1 og 2, udgør 3,9.

§ 2

Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2025 – 31. december 2025, udgør det i jernbanelovens § 49, stk. 3, nævnte beløb 20.100 kr. (håndbagage).

§ 3

For perioden 1. januar 2025 – 31. december 2025 skal forsikringsbeløbet, som angivet i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder, som er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11, som minimum udgøre 482 mio. kr. i årlig dækning (personskade, tab af forsørger og tingskade).

Stk. 2

For perioden 1. januar 2025 – 31. december 2025 skal forsikringsbeløbet, som angivet i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder, som er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11, som minimum udgøre 83 mio. kr. i årlig dækning (jernbanehistoriske og turistmæssige formål).

Stk. 3

For perioden 1. januar 2025 – 31. december 2025 skal forsikringsbeløbet, som angivet i § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder, som er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11, som minimum udgøre 17 mio. kr. i årlig dækning (veteranbane og veteransporveje – nominel sporvidde fra 1000 mm til og med 1435 mm samt smalspor – nominel sporvidde fra 500 mm til og med 1000 mm).

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2025.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1259 af 12. november 2018 om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til jernbaneloven ophæves.


Trafikstyrelsen

/Nanna Møller / Laura Meyer Harrison/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
5. december 2024