Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2025 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes og Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge
BEK nr 1352 af 03/12/2024
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2025 til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge fastsættes til 38 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2025 til finansiering af Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barselsdagpenge fastsættes til 21 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2025 til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fastsættes til 22 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Bidragene efter stk. 1-3 opkræves og indbetales som et samlet beløb. Det samlede beløb udgør for 2024 på årsbasis 81 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Det for 2025 fastsatte bidrag opkræves første gang på grundlag af ATP-bidrag, der er indberettet vedrørende 1. kvartal 2025 med forfald til betaling den 1. juli 2025.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
/Jens Erik Zebis / Kirsten Brix Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. december 2024