Tilbage
Bekendtgørelse om finansiering af Danmarks Adresseregister
BEK nr 1147 af 07/11/2024
DanmarkBekendtgørelse2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
§ 1
Drift og vedligeholdelse af Danmarks Adresseregister og integrationer hertil finansieres af Klimadatastyrelsen.
Stk. 2
Videreudvikling finansieres således:
- Videreudvikling, som skyldes kommunale behov, finansieres af kommunerne.
- Videreudvikling, som skyldes statslige behov, finansieres af Klimadatastyrelsen.
- Videreudvikling, som skyldes både kommunale og statslige behov, samfinansieres ved, at Klimadatastyrelsen og kommunerne hver finansierer en halvdel. En anden fordeling af udgifterne kan dog efter omstændighederne aftales, herunder under hensyntagen til hvem, der har fordel af udviklingen.
Stk. 3
Uanset stk. 1 og 2, kan andre efter aftale med Klimadatastyrelsen bidrage til afholdelse af udgifterne til drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Danmarks Adresseregister.
§ 2
KL står for opkrævningen af kommunernes finansieringsbidrag efter § 1, stk. 2.
Ikrafttræden
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. november 2024.
Stk. 2
Bekendtgørelse nr. 897 af 29. juni 2017 om finansiering af Danmarks Adresseregister og bemyndigelse til Kombit A/S ophæves.
Klimadatastyrelsen
/Søren Beltofte / Gry Olivia Christophersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 7. november 2024