TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om efterregulering af kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2023

BEK nr 1092 af 18/10/2024

DanmarkBekendtgørelse2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for kommunerne samt staten.

§ 2

Det forudsatte niveau for de kommunale udgifter til kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. bekendtgørelse nr. 1279 af 13. september 2022, udgør samlet 24.242.900 tusinde kr. og opgjort på regionsniveau:

  1. Region Nordjylland: 2.353.406 tusinde kr.
  1. Region Midtjylland: 5.017.083 tusinde kr.
  1. Region Syddanmark: 5.534.800 tusinde kr.
  1. Region Hovedstaden: 7.568.655 tusinde kr.
  1. Region Sjælland: 3.768.956 tusinde kr.
Stk. 2

De opgjorte betalinger til den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering for 2023 er af Sundhedsdatastyrelsen opgjort til at udgøre i 24.242.842 tusinde kr., jf. bekendtgørelse nr. 78 af 25. januar 2024, kapitel 10, og opgjort på regionsniveau:

  1. Region Nordjylland: 2.319.218 tusinde kr.
  1. Region Midtjylland: 5.044.162 tusinde kr.
  1. Region Syddanmark: 5.474.806 tusinde kr.
  1. Region Hovedstaden: 7.694.556 tusinde kr.
  1. Region Sjælland: 3.710.100 tusinde kr.
Stk. 3

Efterreguleringen af kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering for 2023 udgør dermed opgjort på regionsniveau:

  1. Region Nordjylland: 34.188 tusinde kr.
  1. Region Midtjylland: -27.079 tusinde kr.
  1. Region Syddanmark: 59.994 tusinde kr.
  1. Region Hovedstaden: -125.901 tusinde kr.
  1. Region Sjælland: 58.856 tusinde kr.
Stk. 4

Den i stk. 3 opgjorte yderligere opkrævning, svarende til den positive forskel mellem stk. 1 og 2, fordeles mellem de enkelte kommuner i den pågældende region i forhold til den enkelte kommunes andel af regionens befolkningstal, jf. »Tabel 2 Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2023«, søjle (12), fra publikationen »Kommunal udligning og generelle tilskud 2023«, Indenrigs- og Boligministeriet, juni 2022. Den i stk. 3 opgjorte tilbagebetaling, svarende til den negative forskel mellem stk. 1 og 2, fordeles mellem de enkelte kommuner i den pågældende region i forhold til den enkelte kommunes andel af regionens befolkningstal, jf. »Tabel 2 Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2023«, søjle (12), fra publikationen »Kommunal udligning og generelle tilskud 2023« Indenrigs- og Boligministeriet, juni 2022.

Stk. 5

Efterreguleringen opgøres i hele 1.000 kr.

§ 3

Sundhedsdatastyrelsen giver via informationssystemet eSundhed meddelelse til kommunalbestyrelserne om den yderligere opkrævning eller tilbagebetaling af den kommunale medfinansiering efter § 2, stk. 4, senest den 18. november 2024.

Stk. 2

Sundhedsdatastyrelsen anviser den yderligere opkrævning eller tilbagebetaling af den kommunale medfinansiering efter § 2, stk. 4, til kommunerne.

Stk. 3

Betalinger efter stk. 2 afregnes pr. 2. december 2024 via kommunens og statens konti i Offentligt BetalingsSystem (OBS) i henhold til gældende regler om dette system.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2024.


Indenrigs- og Sundhedsministeriet

/Sophie Løhde / Lars Grunnet/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
23. oktober 2024