TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godkendelse af myndigheders og organisationers adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser

BEK nr 769 af 12/06/2023

DanmarkBekendtgørelse2023

Erhvervsministeriet

Definitioner

§ 1

Definitioner, som anført i § 2 i lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser, finder tilsvarende anvendelse i denne bekendtgørelse.

Anmodning om dokumentation

§ 2

Myndigheders og organisationers anmodning om at blive godkendt til at anlægge gruppesøgsmål efter § 3, stk. 1, i lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser, skal indgives digitalt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen via Virk.dk.

Stk. 2

Anmodning indgivet efter stk. 1 skal ledsages af dokumentation for opfyldelse af betingelserne for godkendelse til at anlægge gruppesøgsmål efter § 3, stk. 2 eller 3, i lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.

§ 3

Myndigheders og organisationers dokumentation af, at de fortsat opfylder betingelserne for godkendelse til at anlægge gruppesøgsmål efter § 3, stk. 2 eller 3, i lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser, til brug for en undersøgelse efter lovens § 5, stk. 2, eller en vurdering efter lovens § 5, stk. 3, skal indgives digitalt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen via Virk.dk.

Gebyrer

§ 4

Gebyret efter § 16, stk. 5, i lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser udgør op til 800 kr.

Stk. 2

De samlede indtægter fra gebyrer må ikke overstige de samlede omkostninger, som en godkendt organisation bruger til at føre et konkret gruppesøgsmål om genopretning.

Stk. 3

Såfremt de samlede indtægter fra gebyrer, som forbrugerne har betalt ved tilmelding til et konkret gruppesøgsmål om genopretning, overstiger sagens samlede omkostninger, skal det overskydende beløb tilbagebetales til forbrugerne.

§ 5

Efter § 26, stk. 1, i lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser er Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen fortsat godkendt til at anlægge gruppesøgsmål.

Ikrafttræden

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. juni 2023.


Erhvervsministeriet

/Morten Bødskov / Jakob Hald/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
15. juni 2023