TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service

BEK nr 402 af 20/04/2023

DanmarkBekendtgørelse2023

Social- og Boligministeriet

§ 1

Når betingelserne i §§ 128 b eller 136 e i lov om social service er opfyldt, kan følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger anvendes:

  1. Ind- og udgangssignalgivere.
  1. Fald- og anfaldsalarmer.
  1. Lokaliserings- og sporingssystemer til personer.

§ 2

Ind- og udgangssignalgivere efter § 1, nr. 1, er systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, eksempelvis når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.

§ 3

Fald- og anfaldsalarmer efter § 1, nr. 2, er systemer, der giver signal om aktivitet eller inaktivitet eksempelvis bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor eksempelvis epilepsialarmer og faldmåtter.

§ 4

Lokaliserings- og sporingssystemer efter § 1, nr. 3, er systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, eksempelvis i form af en satellitbaseret stedbestemmelse.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2023.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 13 af 6. januar 2022 om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service ophæves.


Social-, Bolig- og Ældreministeriet

/Pernille Rosenkrantz-Theil / Trine Frederiksen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
24. april 2023