TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime uddannelser (Virtuel udveksling for studerende)

LOV nr 1798 af 28/12/2023

DanmarkLov2023

Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 363 af 9. marts 2021 og § 1 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændring:

  1. Efter § 3 a indsættes: »§ 3 b.

Universitetet kan for uddannelser efter § 3 indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvis virtuelt.

Stk. 2

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1.«

§ 2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, lov nr. 2622 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændring:

  1. Efter § 10 indsættes i kapitel 3: »§ 10 a.

En institution kan for uddannelser omfattet af §§ 8-10 indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvis virtuelt.

Stk. 2

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1.«

§ 3

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændringer:

  1. Efter § 9 c indsættes: »§ 9 d.

Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Stk. 2

Institutionen kan for uddannelser omfattet af stk. 1 indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvis virtuelt.«

  1. I § 10 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter § 9 d, stk. 2.« Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 4

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 9. marts 2021 og § 3 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændring:

  1. Efter § 11 f indsættes: »§ 11 g.

En institution kan for uddannelser omfattet af §§ 11 c-11 e indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvis virtuelt.

Stk. 2

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1.«

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.


Givet på Marselisborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Christina Egelund/

Metadata

Type
Lov
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
28. december 2023