TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Danmarks Nationalbanks indkaldelse af visse pengesedler

BEK nr 1706 af 11/12/2023

DanmarkBekendtgørelse2023

Erhvervsministeriet

§ 1

Følgende pengesedler indkaldes:

  1. Danske pengesedler udstedt fra den 23. juli 1945 til og med den 23. maj 2011 hidrørende fra 1944-serien, 1952-serien, 1972-serien og 1997-serien, såfremt de ikke allerede er indkaldt.
  1. Danske pengesedler med en pålydende værdi af 1.000 kr. udstedt fra den 24. maj 2011 og frem hidrørende fra 2009-serien.
Stk. 2

De indkaldte sedler fortsætter med at være lovligt betalingsmiddel til og med den 31. maj 2025.

§ 2

De indkaldte sedler, jf. § 1, stk. 1, kan indløses i Danmarks Nationalbank til og med den 31. maj 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Danmarks Nationalbank kan indløse sedlerne på et senere tidspunkt, såfremt omstændighederne taler herfor.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2

Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Erhvervsministeriet

/Morten Bødskov / Hans Høj/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
20. december 2023
Bekendtgørelse om Danmarks Nationalbanks indkaldelse af visse pengesedler | TheLawyer.sh