TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Rotholmene Vildtreservat

BEK nr 161 af 30/01/2023

DanmarkBekendtgørelse2023

Ministeriet for Grøn Trepart

Formål

§ 1

Bekendtgørelsen har til formål at sikre Rotholmene mod forstyrrelse af hensyn til områdets betydning som ynglelokalitet for vandfugle.

Afgrænsning

§ 2

Rotholmene Vildtreservat omfatter, som angivet i bilag 1:

  1. Øerne Store-Rotholm og Lille-Rotholm, Rotholmene, Thise, samt nærliggende, ligeledes umatrikulerede arealer.
  1. Tilvækstarealer til de under nr. 1 nævnte områder.
  1. Søterritoriet ud for de under nr. 1 og 2 nævnte områder i en bredde af 50 meter fra højeste, daglige vandstandslinje.

Jagt og færdsel m.v.

§ 3

På vildtreservatets område er jagt, ophold og færdsel forbudt i perioden fra 1. marts til og med 15. juli.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 gælder, for så vidt angår ophold og færdsel, ikke for:

  1. Ejere og brugere samt disses husstand og personale. Det er forbudt at medtage hunde.
  1. Sejlads i forbindelse med erhvervs- og bierhvervsfiskeri, hvorunder der dog højst må medtages det antal personer, der er nødvendige for fiskeriets gennemførsel. Det er forbudt at medtage løsgående hunde.

Dispensation og tilsyn

§ 4

Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 3, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 52, stk. 4, nr. 2.

Stk. 2

Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5

Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 47, stk. 1.

Straf og ikrafttrædelse

§ 6

Overtrædelse af bestemmelserne i § 3 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 5.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2023.

Stk. 2

Bekendtgørelse af 9. marts 1992 om Rotholmene Vildtreservat ophæves.


Miljøministeriet

/Magnus Heunicke / Anne-Marie Vægter Rasmussen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
13. februar 2023