TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund)

LOV nr 1554 af 12/12/2023

DanmarkLov2023

Justitsministeriet

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 409 af 25. april 2023, § 3 i lov nr. 486 af 13. maj 2023, § 1 i lov nr. 741 af 13. juni 2023 og § 32 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

  1. I § 110 e indsættes som stk. 2: »Stk. 2. På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift.«
  1. I § 136, stk. 2, indsættes efter »denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser«: », dog ikke § 110 e«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Peter Hummelgaard/

Metadata

Type
Lov
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
12. december 2023