TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om pligt til opbevaring af oplysninger om forsyningskæden ved salg af tilgængelige produkter

BEK nr 823 af 08/06/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Erhvervsministeriet

Anvendelsesområde

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, og de erhvervsdrivende, der handler med produkterne.

§ 2

Erhvervsdrivende, der handler med produkter, skal i en periode på 5 år kunne fremlægge oplysninger om enhver anden erhvervsdrivende, som har leveret dem et produkt, eller som de har leveret et produkt til.

Stk. 2

Oplysningerne skal fremlægges for Sikkerhedsstyrelsen efter anmodning herom, jf. lovens § 33, stk. 1.

Straffebestemmelser

§ 3

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 2.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. juni 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Bekendtgørelsen finder anvendelse på produkter, der bringes i omsætning fra den 28. juni 2025.


Sikkerhedsstyrelsen

/Maibrit Brandt / Karin Mølhave/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
9. juni 2022