Bekendtgørelse om råderet og godtgørelse for individuelle forbedringer m.v. i privat byggeri
BEK nr 746 af 30/05/2022
Social- og Boligministeriet
§ 1
Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at udføre og få økonomisk godtgørelse for følgende forbedringer m.v. i lejligheden:
- Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering, forsatsvinduer, termostatventiler o.lign.
- Andre ressourcebesparende foranstaltninger, f.eks. vandbesparende foranstaltninger o.lign.
- Etablering, forbedring og renovering af bad, wc og køkkener samt flytning, fjernelse og opsætning af skillevægge, som nødvendiggøres heraf.
- Tekniske installationer, herunder elinstallationer.
Installation af hårde hvidevarer er kun omfattet af retten efter stk. 1, hvis der er tale om udskiftning af hårde hvidevarer, der i forvejen hører til lejligheden. Installation af andre hårde hvidevarer er omfattet af retten efter § 142, stk. 1, i lov om leje til at foretage sædvanlige installationer i det lejede.
Lejeren skal forudgående skriftligt anmelde påtænkte forbedringer m.v. til udlejer.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.
Bekendtgørelse nr. 845 af 30. september 1994 om råderet og godtgørelse for individuelle forbedringer m.v. i privat byggeri ophæves.
Indenrigs- og Boligministeriet
/Christian Rabjerg Madsen / Anitta Hilda Vandman Bugenhagen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 31. maj 2022