TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gebyrer for importører og distributører af medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik

BEK nr 738 af 24/05/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved dækning af omkostninger, som er forbundet med Lægemiddelstyrelsens opgaver til

  1. registrering af importører og distributører af medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, der er omfattet af forordning 2017/745 om medicinsk udstyr (forordningen om medicinsk udstyr) og forordning 2017/746 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik,
  1. tilsyn og kontrol med importører og distributører af medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro- diagnostik, der er omfattet af forordningen om medicinsk udstyr, samt produktkontrol (markedsovervågning), og
  1. gennemførelse af EU-retlige regler om medicinsk udstyr.

§ 2

For registrering i henhold til § 14 i bekendtgørelse nr. 714 af 24. maj 2022 om medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik betaler en importør eller distributør et registreringsgebyr (varenummer 4100) på 1.192 kr. (engangsudgift) til Lægemiddelstyrelsen. Der skal dog ikke betales registreringsgebyr for registrering af underretninger om ændringer i henhold til § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.

§ 3

Importører og distributører af medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik betaler et årligt gebyr (årsgebyr) til Lægemiddelstyrelsen for tilsyn og kontrol (markedsovervågning) efter § 3 i lov om medicinsk udstyr og et årligt gebyr (årsgebyr) til gennemførelse af EU-retlige regler om medicinsk udstyr.

Stk. 2

Der betales to årsgebyrer, jf. stk. 1, pr. importør og distributør, uanset om den pågældende virksomhed importerer og/eller distribuerer flere forskellige typer medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.

§ 4

Satser for årsgebyrer, som er nævnt i § 3, er fastsat i bilag 1-3.

Stk. 2

Årsgebyret for tilsyn og kontrol (markedsovervågning) fastsættes hvert år på grundlag af virksomhedens antal ansatte som opgjort i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret) for januar i opkrævningsåret. For nye registreringer trækkes data fra CVR-registret dog på registreringstidspunktet.

Stk. 3

I de tilfælde, hvor CVR-registret ikke indeholder oplysninger om antal ansatte, kan Lægemiddel- styrelsen pålægge en importør/distributør, som er omfattet af § 3, at udlevere oplysninger om antallet af ansatte og at stille oplysninger om grundlaget for beregning af antallet af ansatte til rådighed for styrelsen.

§ 5

En importør og/eller distributør, der importerer og/eller distribuerer flere typer udstyr, som er omfattet af gebyrsatser i både bilag 1 og 2, skal kun betale ét årsgebyr, der er gebyrsatsen i bilag 2.

§ 6

Der betales ikke årsgebyr for tilsyn og kontrol (markedsovervågning) i registreringsåret for en importør eller distributør, der først påbegynder import eller distribution af medicinsk udstyr eller medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik i årets sidste 3 måneder. For importører og distributører, der har påbegyndt import eller distribution af medicinsk udstyr eller medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik i årets første 9 måneder, betales fuldt gebyr i registreringsåret.

Stk. 2

En importør eller distributør, som ophører med sin virksomhed og meddeler Lægemiddelstyrelsen dette inden for årets første 3 måneder, skal ikke betale årsgebyr i dette kalenderår.

§ 7

Lægemiddelstyrelsen kan i helt særlige tilfælde fritage for betaling af de i §§ 2-6 nævnte gebyrer.

§ 8

Lægemiddelstyrelsen meddeler fremgangsmåden til importøren eller distributøren for indbetaling af gebyrer i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Gebyr for de ydelser, som er i denne bekendtgørelse indbetales til Lægemiddelstyrelsen senest 1 måned efter påkrav.

§ 9

Gebyrerne i denne bekendtgørelse bliver reguleret en gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2

De aktuelle gebyrer offentliggøres på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Straf

§ 10

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud, der har hjemmel i § 4, stk. 3.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni 2022.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1099 af 1. juni 2021 om gebyrer for importører og distributører af medicinsk udstyr og produkter uden medicinsk formål ophæves.

Stk. 3

Gebyrer som er fastsat for aktiviteter foretaget før den 2. juni 2022 opkræves efter de hidtil gældende regler.


Sundhedsministeriet

/Magnus Heunicke / Mathias Sjöberg Pedersen/

Bilag 1 Årsgebyrsatser for importører og distributører af udstyr i klasse I, udstyr efter mål og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik for perioden 2022-2024 – årsgebyr for tilsyn og kontrol (markedsovervågning)

Importør/ distributør Antal ansatte Varenr. Årsgebyr 2022 Årsgebyr 2023 Årsgebyr 2024 0-9 (inkl. 9 ansatte) 4101 kr. 3.929 kr. 4.998 kr. 4.943 10-19 (inkl. 19 ansatte) 4102 kr. 9.081 kr. 9.996 kr. 9.887 20-49 (inkl. 49 ansatte) 4103 kr. 19.385 kr. 19.991 kr. 19.773 Over 49 ansatte 4104 kr. 45.142 kr. 44.980 kr. 43.489

Bilag 2 Årsgebyrsatser for importører og distributører af udstyr/produkter i klasse II a, klasse II b og klasse III for perioden 2022-2024 – årsgebyr for tilsyn og kontrol (markedsovervågning)

Importør/ distributør Antal ansatte Varenr. Årsgebyr 2022 Årsgebyr 2023 Årsgebyr 2024 0-9 (inkl. 9 ansatte) 4105 kr. 24.885 kr. 25.328 kr. 25.051 10-19 (inkl. 19 ansatte) 4106 kr. 50.992 kr. 50.654 kr. 50.103 20-49 (inkl. 49 ansatte) 4107 kr. 103.207 kr. 101.308 kr. 100.206 Over 49 ansatte 4108 kr. 233.774 kr. 227.944 kr. 225.462

Bilag 3 Årsgebyr for gennemførelse af EU-retlige regler om medicinsk udstyr i 2022

Fabrikant/virksomhed Varenr. Gebyr 2022 Alle 4109 kr. 1.223

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
31. maj 2022