TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af selskabsloven, søloven, lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel, og forskellige andre love (Styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.)

LOV nr 569 af 10/05/2022

DanmarkLov2022

Erhvervsministeriet

§ 1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1952 af 11. oktober 2021, som ændret ved § 16 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

  1. § 80, stk. 1 og 2, affattes således: »§ 80.

Kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. En nominee, jf. § 104, stk. 3, anses ikke for at være fuldmægtig for de fysiske eller juridiske personer (klienter), som nominee'en i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af.

Stk. 2

En fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver tid. Tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet. Kapitalejere kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten elektronisk.«

  1. I § 104, stk. 3, ændres »juridiske personer (klienter),« til: »juridiske personer (klienter) (nominee), ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er ejet af nominee’en, men som er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn, og«.
  1. I § 104, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Nominee’en, jf. 1. pkt., indestår for og er på begæring fra selskabet forpligtet til hurtigst muligt at dokumentere, at nominee’en udøver stemmerettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien.«
  1. § 345 affattes således: »§ 345.

Udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber og selskaber med en tilsvarende selskabsform kan drive virksomhed gennem en filial her i landet.«

§ 2

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17. december 2018, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 526 af 7. juni 2006 og § 1 i lov nr. 249 af 21. marts 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 205 af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:

  1. I § 12, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 15, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4«.
  1. § 12, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, §§ 22-27, § 39, stk. 1-3, §§ 45-46 a, § 46 b, stk. 2 og 3, og § 46 e finder bestemmelserne i kapitel 2 og 2 b-2 d med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen. Kapitel 2 a finder ikke anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.«
  1. I § 28, stk. 3, ændres »få gyldighed« til: »opnå beskyttelse«, og »den umyndige« ændres til: »den person, der er frataget den retlige handleevne«.
  1. § 35, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Pantebreve, som er udstedt i digital form, underpantsætning af digitale ejerpantebreve og pantebreve til statskassen og de af staten etablerede låneinstitutioner kan dog udslettes mod kvittering fra den, der er berettiget ifølge skibsregisteret.«
  1. I § 36, stk. 1, ændres »dag« til: »dato og det klokkeslæt«.
  1. § 36, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelsestidspunkt og om retsvirkningerne heraf, herunder anmeldelsestidspunkt på klokkeslæt for anmeldelser modtaget på papir.«
  1. Overskriften efter § 38 udgår, og i stedet indsættes: »Kapitel 2 b Registreringens foretagelse og fuldmagter«
  1. Efter § 39 d indsættes: »§ 39 e.

Ved tilbagekaldelse på papir af en fuldmagt får tilbagekaldelsen først retsvirkning fra det tidspunkt, hvor skibsregistrator digitalt anmelder tilbagekaldelsen af fuldmagten i skibsregistret.«

  1. I § 514, stk. 3, ændres »kapitel 1 og 2« til: »kapitel 1, 2 og 2 d«.

§ 3

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted), som ændret ved § 3 i lov nr. 504 af 12. juni 2009 og § 6 i lov nr. 270 af 26. marts 2019, foretages følgende ændring:

  1. § 1, nr. 10, 17 og 18, ophæves.

§ 4

I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, foretages følgende ændring:

  1. I § 6, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne registreres tillige i skibsregistret, jf. sølovens § 28, stk. 3, hvis den, der er frataget den retlige handleevne, ejer skibe, som er registreret i skibsregistret i henhold til sølovens bestemmelser.«

§ 5

I lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 22. april 2002, foretages følgende ændring:

  1. § 4 affattes således: »§ 4.

Adgangen for en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske samarbejde til at levere en informationssamfundstjeneste, må ikke begrænses af grunde, der henhører under det koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, selv om tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog §§ 5 og 6.«

§ 6

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 642 af 19. maj 2020, foretages følgende ændringer:

  1. I § 11 indsættes som stk. 9: »Stk. 9. Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse af oplysninger med henblik på registrering og offentliggørelse af oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 7.«
  1. I § 12, stk. 1, indsættes efter »told- og skatteforvaltningen«: », jf. dog stk. 5«.
  1. I § 12 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Oplysninger, der er indhentet fra Kirkeministeriet, vedligeholdes af Kirkeministeriet.«
  1. § 18, stk. 8, 1. pkt., affattes således: »Oplysning om antal ansatte og antal årsværk kan videregives til private.«

§ 7

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 2 og 4-9, og § 6, nr. 1-3. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

§§ 1-5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3

§ 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Simon Kollerup/

Metadata

Type
Lov
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
10. maj 2022