TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forsøg med jobrettet indsats for unge

BEK nr 389 af 28/03/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

Jobcentre, der deltager i forsøg efter § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal stille relevante kvantitative data til rådighed til monitorering og evaluering af forsøget, jf. §§ 2-4.

§ 2

Jobcenteret skal dokumentere på personhenførbart niveau hvilke personer, der udvælges til at være en del af målgruppen for forsøget, og som ønsker at deltage i forsøget. Disse personer registreres med persongruppemarkeringen "Forsøg med jobrettet indsats".

Stk. 2

Som startdato for persongruppemarkeringen registreres dato for jobcenterets vurdering af, at personen indgår i forsøget. Som forventet slutdato registreres den 31. december 2023 eller en tidligere slutdato, hvis personen ikke længere indgår i forsøget pr. en bestemt dato.

§ 3

For personer, der deltager i forsøget, skal jobcenteret oprette en »Min Plan«, jf. § 41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med den tekniske plantype »jobplan«.

Stk. 2

Hvis en person udgår af forsøget, skal jobcenteret ændre den tekniske plantype »jobplan« til »uddannelsesplan«, medmindre personen udgår af forsøget, fordi vedkommende fylder 30 år.

§ 4

Jobcenteret registrerer og indberetter »Min Plan« og tekniske plantyper, beskæftigelsesforanstaltninger, status m.v. efter reglerne i kapitel 10 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Ikrafttræden

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2022.


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

/Jens Erik Zebis / Morten Madsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
29. marts 2022
Bekendtgørelse om forsøg med jobrettet indsats for unge | TheLawyer.sh