TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regnetid på nationale e-ressourcer

BEK nr 215 af 04/02/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tildeling af regnetid

§ 1

Bestyrelsen for Dansk e-infrastruktur Samarbejde (DeiC) under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er ansvarlig for at træffe afgørelse om tildeling af national regnetid på nationale e-ressourcer (High Performance Computing-anlæg), jf. §§ 2-6.

§ 2

National regnetid tildeles i åben konkurrence på baggrund af saglige og forud offentliggjorte kriterier, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4 og § 5.

§ 3

Ved ansøgning om og brug af regnetid skal ansøger være:

  1. Videnskabeligt personale omfattet af reglerne i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
  1. Studerende optaget på danske universiteter.

§ 4

Bestyrelsen for DeiC kan tildele op til 10 pct. af den nationale regnetid til afprøvning af computerprogrammer, mindre studenterprojekter, forberedelse af ansøgninger om regnetid til danske og udenlandske e-ressourcer samt til undervisning.

§ 5

Bestyrelsen for DeiC kan i særlige tilfælde tildele regnetid til løsning af samfundskritiske opgaver. Regnetid efter 1. pkt. kan tildeles med forrang for regnetid tildelt efter § 2 og § 4.

§ 6

Ved tildeling af regnetid nedsætter bestyrelsen for DeiC et fagligt bredt sammensat udvalg til at foretage den faglige vurdering af indkomne ansøgninger.

Stk. 2

Det faglige udvalg indstiller til godkendelse hos bestyrelsen for DeiC, hvilke ansøgere der skal tildeles regnetid.

Klageadgang

§ 7

Afgørelser om tildeling af regnetid kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2022.


Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

/Stine Jørgensen / Daniel Paulsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
11. februar 2022