TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger

BEK nr 200 af 07/02/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

Regionsrådet skal foretage maskinel registrering (logning) af alle anvendelser af personoplysninger i elektroniske patientjournaler.

Stk. 2

Logningsoplysninger skal mindst indeholde følgende oplysninger:

  1. Hvem der har foretaget opslag med angivelse af fornavn, efternavn, autorisationsnummer eller CPR-nummer samt titel.
  1. Behandlingssted, hvorfra opslaget er foretaget.
  1. Tidspunkt for opslaget.

§ 2

Regionsrådet er forpligtet til senest den 1. marts 2024 at sikre, at en patient, der er fyldt 15 år, i en periode på to år fra opslagstidspunktet får adgang til en overskuelig og letforståelig oversigt over oplysninger om fornavn, efternavn og titel på den, der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, behandlingssted, hvorfra opslaget er foretaget, og tidspunkt for opslaget, jf. dog § 3.

§ 3

Regionsrådet kan i særlige tilfælde beslutte, at patienten i stedet for oplysningerne om fornavn og efternavn får adgang til oplysninger om anden entydig identifikation på den person, der har foretaget et opslag.

Stk. 2

Behandlingsstedet skal efter anmodning fra patienten udlevere oplysninger om identiteten på personen bag oplysningerne i stk. 1, medmindre der foreligger afgørende hensyn til andres private interesser.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2022.


Sundhedsministeriet

/Magnus Heunicke / Annette Baun Knudsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
8. februar 2022