TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forlængelse af suspension af dele af integrationsindsatsen

BEK nr 1499 af 29/11/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 1

Suspensionen af tidsfrister, for hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe dele af integrationsindsatsen, forlænges med yderligere 3 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen er overgået til kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk., 2, eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Suspensionsmuligheden i 1. pkt. gælder tilbud efter integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som er fastsat i integrationslovens § 4 b, stk. 1, sådan at tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe dele af integrationsindsatsen nu samlet set suspenderes i 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen er overgået til kommunalbestyrelsen, jf. 1. pkt.

Stk. 2

Forlængelsen af suspensionsperioden efter stk. 1, gælder for samtlige kommuner i hele landet.

Ikrafttræden

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. december 2022.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 860 af 16. juni 2022 om forlængelse af suspension af dele af integrationsindsatsen ophæves.

Stk. 3

Denne bekendtgørelse ophæves den 31. maj 2023. Adgangen til forlængelse af suspension efter denne bekendtgørelses § 1, stk. 1, ophæves derefter. Det vil herefter alene være reglerne om suspension efter integrationslovens § 4 b, stk. 1, som finder anvendelse.


Udlændinge- og Integrationsministeriet

/Kaare Dybvad Bek / Katrine Bang Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
8. december 2022