TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

BEK nr 1489 af 30/11/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Justitsministeriet

§ 1

Efter § 9, stk. 2, og 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser reguleres beløbsgrænsen for hurtig tilkendelse af krav efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2

Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres nogle i loven nærmere angivne beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Stk. 3

Tilpasningsprocenten for finansåret 2023 udgør 1,0, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1204 af 16. august 2022 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2023.

§ 2

Med virkning for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023 udgør det i lovens § 9, stk. 2, nævnte beløb 4.000 kr.

§ 3

Med virkning for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023 udgør det i lovens § 9 a nævnte beløb 147.000 kr.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.


Justitsministeriet

/Mattias Tesfaye / Helene Bendtsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
6. december 2022