TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og

LOV nr 1268 af 13/09/2022

DanmarkLov2022

Skatteministeriet

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 906 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

  1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023« til: »68,8 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023«.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 906 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

  1. § 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2023 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 37.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau).«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. oktober 2022.

Stk. 2

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomstårene 2022 og 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2022 og 2023, der følger af denne lovs § 2.

Stk. 3

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2022, der foreligger pr. 1. maj 2024, og de oplysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.

Stk. 4

For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den lavere afgift, jf. § 1, af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 5

Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for den efterfølgende afgiftsnedsættelse i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023.


Givet på Amalienborg

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Jeppe Bruus/

Metadata

Type
Lov
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
13. september 2022
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og | TheLawyer.sh