TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2022

BEK nr 1061 af 28/06/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse ved opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2022 efter § 23 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

§ 2

Det særlige tilskud for 2022 ydes til kommuner, hvor udviklingen i antallet af dagpengemodtagere opgjort i fuldtidspersoner ifølge opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings målesystem Jobindsats.dk i perioden 1. kvartal 2021 til 1. kvartal 2022 overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 3 procentpoint, jf. § 23 b, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

§ 3

Tilskuddet udgør 142.400 kr. pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen, tillagt 3 procentpoint dog fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret.

Stk. 2

Tilskuddet pr. bruttoledig er fastsat på grundlag af de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret 2022 og antallet af bruttoledige dagpengemodtagere (ledige og aktiverede), der ligger til grund for dette skøn.

§ 4

Samtlige kommuner bidrager til den særlige tilskudsordning i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede befolkningstal som opgjort af Danmarks Statistik.

Stk. 2

Ved befolkningsopgørelsen henregnes personer, for hvilken en kommune har den generelle betalingsforpligtelse til folketallet i kommunen.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.


Indenrigs- og Boligministeriet

/P.M.V. \nIngrid J. Melchiorsen / Dorte Lemmich Madsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
29. juni 2022
Bekendtgørelse om opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2022 | TheLawyer.sh