TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om eliteidræt, lov om fremme af integritet i idrætten og lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse m.v.)

LOV nr 785 af 04/05/2021

DanmarkLov2021

Kulturministeriet

§ 1

I lov om eliteidræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013, foretages følgende ændringer:

  1. I § 1, 1. pkt., indsættes efter »Team Danmark er en«: »offentlig«.
  1. I § 1, 2. pkt. og nr. 10, § 2, stk. 2, og § 6, 2. pkt., ændres »Danmarks Idræts-Forbund« til: »Danmarks Idrætsforbund«, og i § 1, 2. pkt., ændres »Danmarks Idræts-Forbunds« til: »Danmarks Idrætsforbunds«.
  1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3: »Stk. 2. Team Danmark er forpligtet til at føre tilsyn med, at de regler og retningslinjer, der gælder for Team Danmark, og som Team Danmark fastsætter, bliver overholdt, og at arbejdet i de specialforbund og lignende partnere, som Team Danmark samarbejder med, foregår i overensstemmelse med Team Danmarks etiske og sociale grundlag.
Stk. 3

Team Danmark skal udvikle og etablere en selvstændig funktion, som kan behandle indberetninger fra atleter, trænere og andre, hvis de oplever uacceptabel adfærd i de elitetræningsmiljøer, som Team Danmark samarbejder med.«

  1. § 2, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: »Team Danmark ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af kulturministeren, og 4 medlemmer udpeges af Danmarks Idrætsforbund, heraf 1 medlem med særlig indsigt i eliteatleters forhold efter indstilling fra Danmarks Idrætsforbunds og Team Danmarks Aktivkomité. Medlemmer af Team Danmarks bestyrelse må ikke samtidig være ansat i Danmarks Idrætsforbund eller specialforbund under Danmarks Idrætsforbund eller være medlem af bestyrelsen i et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund.
Stk. 2

Bestyrelsen skal tilsammen repræsentere en bred indsigt i idrættens verden og andre relevante områder. Mindst 2 af bestyrelsesmedlemmerne skal have særlig indsigt i eliteatleters forhold.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

  1. I § 2 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Beskikkelsesperioden for bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget pr. 1. januar 2021, forlænges, således at indeværende beskikkelsesperiode, som udløber henholdsvis den 31. maj 2022 og den 31. maj 2024, i stedet for udløber henholdsvis den 31. december 2022 og den 31. december 2024.«

§ 2

I lov om fremme af integritet i idrætten, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 7. oktober 2015, foretages følgende ændring:

  1. § 4, stk. 1, 4. pkt., affattes således: »Medlemmer af Anti Doping Danmarks bestyrelse må ikke samtidig være medlem af bestyrelserne eller ansat i Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark eller specialforbund under Danmarks Idrætsforbund eller Dansk Fitness & Helse Organisation.«

§ 3

I lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri foretages følgende ændring:

  1. § 12, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Medlemmer af Sport Event Denmarks bestyrelse må ikke samtidig være medlem af bestyrelserne eller ansat i Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark eller specialforbund under Danmarks Idrætsforbund.«

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

§ 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om eliteidræt som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for nuværende medlemmer af Team Danmarks bestyrelse. For disse medlemmer finder de gældende regler anvendelse.

Stk. 3

§ 4, stk. 1, 4. pkt., i lov om fremme af integritet i idrætten som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for nuværende medlemmer af Anti Doping Danmarks bestyrelse. For disse medlemmer finder de gældende regler anvendelse.

Stk. 4

§ 12, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder ikke anvendelse for nuværende medlemmer af Sport Event Denmarks bestyrelse. For disse medlemmer finder de gældende regler anvendelse.


Givet på Christiansborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Joy Mogensen/

Metadata

Type
Lov
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
4. maj 2021
Lov om ændring af lov om eliteidræt, lov om fremme af integritet i idrætten og lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse m.v.) | TheLawyer.sh