Bekendtgørelse om maksimal tilladt belægning i fjernbusser som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-
BEK nr 608 af 09/04/2021
Transportministeriet
§ 1
I en bus, der anvendes til fjernbuskørsel, må der, uanset tilladelser udstedt efter § 22 i lov om trafikselskaber, på intet tidspunkt medtages mere end halvt så mange passagerer, som bussen har siddepladser til.
§ 2
Ved tilladelsesindehaverens overtrædelse af § 1 tilbagekaldes tilladelsen udstedt efter § 22 i lov om trafikselskaber, medmindre særlige forhold taler imod.
Tilbagekaldelse af en tilladelse sker, så længe belægningsbegrænsningen, jf. § 1, er gældende.
§ 24, stk. 3, i lov om trafikselskaber finder anvendelse ved tilbagekaldelser efter stk. 1. § 24, stk. 1, 2 og 4, i lov om trafikselskaber finder ikke anvendelse ved tilbagekaldelser efter stk. 1.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2021.
Bekendtgørelsen ophæves den 13. maj 2021.
Transportministeriet
/Benny Engelbrecht / Merete Rønmos Houmann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 2. juni 2021