TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19

BEK nr 460 af 16/03/2021

DanmarkBekendtgørelse2021

Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 1

Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler for personer, som er omfattet af integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020 om integration af udlændinge i Danmark og regler fastsat i medfør heraf:

  1. § 16, stk. 5, om pligt til at deltage aktivt i et tilbudt selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprograms enkelte dele, jf. dog stk. 2-5. Fravigelsen gælder indtil ophævelse af suspensionen i medfør af denne bestemmelse.
  1. § 23, stk. 1, nr. 1-3, om mulighed for tilbud, §§ 23 a – 23 c om tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering, jf. dog stk. 2-5. Fravigelsen gælder indtil ophævelse af suspensionen i medfør af denne bestemmelse.
  1. § 26 a, stk. 2, 1. pkt., om jobparates tilmelding som jobsøgende i jobcenteret. Tilmelding kan ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved fysisk brev afleveret hos kommunen, hvis udlændingen ikke har mulighed for at tilmelde sig på Jobnet.
  1. § 26 b, stk. 9, om jobcenterets pligt til at yde bistand med registrering af cv-oplysninger, såfremt udlændingen anmoder herom. Jobcentret kan vælge, om bistanden skal ske ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
  1. § 27 om kommunalbestyrelsens pligt til at indkalde til en individuel samtale vedrørende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. Kommunalbestyrelsen kan vælge, om samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
Stk. 2

Uanset stk. 1, nr. 1, er der pligt til at deltage i tilbud om danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. hos udbydere, som tilbyder undervisning ved fysisk fremmøde.

Stk. 3

Uanset stk. 1, nr. 2, kan allerede bevilgede og påbegyndte tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob efter lovens §§ 23 b – 23 c videreføres og forlænges efter reglerne for de enkelte tilbud, hvis borgeren er enig. Jobcenteret skal fortsat udbetale løntilskud til arbejdsgivere, der har ret hertil efter lovens § 23 c.

Stk. 4

Uanset stk. 1, nr. 2, kan der bevilges og påbegyndes tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob efter lovens §§ 23 b – 23 c, hvis forløbet afholdes digitalt, og udlændingen er enig.

Stk. 5

Uanset stk. 1, nr. 2, kan tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens § 23 a bevilges, påbegyndes og videreføres, hvis tilbuddet gennemføres digitalt, eller hvis der er en arbejdsgivererklæring om, at borgeren ansættes ordinært efter opkvalificeringen.

Ikrafttrædelse

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. marts 2021.

Stk. 2

Bekendtgørelsen ophæves den 19. april 2021.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 118 af 29. januar 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19 ophæves.


Udlændinge- og Integrationsministeriet

/Mattias Tesfaye / Lars von Spreckelsen-Syberg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
20. marts 2021
Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19 | TheLawyer.sh