TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven og ligningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen m.v. til EU-retten og ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger)

LOV nr 2613 af 28/12/2021

DanmarkLov2021

Skatteministeriet

§ 1

I sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

  1. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår », og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj«.
  1. I § 2, stk. 1, nr. 2, udgår »som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, og«.
  1. § 3, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Personer, der uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 56.900 kr., jf. dog § 3 a.«
  1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »EU-medlemsstater« til: »EU- eller EØS-medlemsstater«.
  1. I § 3, stk. 6, indsættes efter »EU- eller EØS-medlemsstat«: », og at fartøjet sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat«.
  1. Efter § 3 indsættes: »§ 3 a.

Ved arbejde om bord på et dansk eller udenlandsk skib, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, finder § 3 kun anvendelse på personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 2, og som er statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat eller i Schweiz. Med personer, som er statsborgere i en EU-medlemsstat, sidestilles personer, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige, og som er omfattet af anden del, afsnit II, kapitel 2, i Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01).«

  1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, indsættes efter »og som«: »udelukkende«.
  1. § 5, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 3 gælder også ved arbejde om bord på et specialfartøj, når fartøjet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6.«
  1. § 7 affattes således: »§ 7.

Ved arbejde om bord på et skib, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, finder § 5 kun anvendelse på personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 2, og som er statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat eller i Schweiz. Med personer, som er statsborgere i en EU-medlemsstat, sidestilles personer, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige, og som er omfattet af anden del, afsnit II, kapitel 2, i Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01).

Stk. 2

Ved anvendelsen af stk. 1 er det en betingelse, at skibet er registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat.«

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 2193 af 30. november 2021, § 2 i lov nr. 2194 af 30. november 2021 og § 3 i lov nr. 2397 af 14. december 2021, foretages følgende ændringer:

  1. § 5 H, stk. 2, nr. 2 og 4, ophæves. Nr. 3 bliver herefter nr. 2, og nr. 5-9 bliver nr. 3-7.
  1. I § 5 H, stk. 2, indsættes efter nr. 9, der bliver nr. 7, som nyt nummer: »8) Trinidad og Tobago.«
  1. § 5 H, stk. 2, nr. 10, ophæves. Nr. 11 bliver herefter nr. 9.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2

§ 1, nr. 1-5, 7 og 8, har virkning fra og med indkomståret 2022.

Stk. 3

§ 1, nr. 6, har virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes den 1. januar 2022 eller senere.

Stk. 4

§ 1, nr. 9, har virkning fra og med den 1. januar 2021.


Givet på Marselisborg Slot

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

/MARGRETHE R. / Morten Bødskov/

Metadata

Type
Lov
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
28. december 2021