TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fordeling af forretningerne mellem statsadvokaterne

BEK nr 2549 af 17/12/2021

DanmarkBekendtgørelse2021

Justitsministeriet

§ 1

Fordelingen af forretningerne mellem de regionale statsadvokater er følgende:

  1. Statsadvokaten i København varetager i Østre landsretskreds forretningerne vedrørende Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Bornholms Politi. Embedskontoret for statsadvokaten i København er i København.
  1. Statsadvokaten i Viborg varetager i Østre landsretskreds forretningerne vedrørende Fyns Politi og i Vestre landsretskreds forretningerne vedrørende Midt- og Vestjyllands Politi, Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi samt Syd- og Sønderjyllands Politi. Embedskontoret for statsadvokaten i Viborg er i Viborg.

§ 2

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet varetager for hele landet forretningerne vedrørende National Enhed for Særlig Kriminalitet, jf. retsplejelovens § 110 a.

Stk. 2

Opstår der tvivl om, hvorvidt en sag henhører under statsadvokaten for særlig kriminalitet, afgøres spørgsmålet af rigsadvokaten.

Stk. 3

Embedskontoret for statsadvokaten for særlig kriminalitet er i København.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1177 af 6. december 2012 om fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne ophæves.


Justitsministeriet

/Nick Hækkerup / Niklas V. Johansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
22. december 2021
Bekendtgørelse om fordeling af forretningerne mellem statsadvokaterne | TheLawyer.sh