TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for godkendelse og syn m.m. af transportmateriel til letfordærvelige levnedsmidler (ATP)

BEK nr 2369 af 10/12/2021

DanmarkBekendtgørelse2021

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

ATP-materielkontrollen, Gregersensvej 9, 2630 Tåstrup, opkræver betaling for godkendelse og syn af isoleret transportmateriel i henhold til bekendtgørelse nr. 1699 af 12. december 2016 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler (ATP-bekendtgørelsen).

§ 2

For udstedelse af certifikat betales 3.663 kr.

§ 3

Ved ændring af et certifikat ved f.eks. ejerskifte eller bortkomst betales 997 kr.

§ 4

Ved syn af materiel og samtidig udstedelse af certifikat betales 4.027 kr.

§ 5

Rejseudgifter i forbindelse med opgaver omfattet af ATP-bekendtgørelsen godtgøres materielkontrollen efter statens takster. Ved planlagte inspektionsrejser bortfalder denne betaling.

Stk. 2

Sker afprøvningen af en kuldekasses isoleringsevne eller et kulde- eller varmeanlæg efter materielkontrollens anvisning i et særligt afprøvningsrum, skal udgifter til lokaleleje, lys, opvarmning, rengøring og andre med benyttelsen forbundne udgifter godtgøres materielkontrollen efter regning.

§ 6

Hvis godkendelse af materiel eller køleanlæg ikke opnås, bringes taksterne i denne bekendtgørelse ikke i anvendelse. Dog skal der betales udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, for de af materielkontrollen afholdte rejseudgifter samt 831 kr. for hver påbegyndt arbejdstime, som materielkontrollen har anvendt i de foretagne undersøgelser.

Stk. 2

Det efter stk. 1 fremkomne beløb kan ikke overstige det beløb, som skulle have været betalt, hvis godkendelse var blevet meddelt.

§ 7

Udgift til identifikationsmærker betales af vedkommende ejer af transportmateriellet.

§ 8

For materielkontrollens rådgivende virksomhed betales efter den i § 6, stk. 1, anførte takst, idet der dog ikke betales for den første time. Endvidere betales for materielkontrollens rejseudgifter efter statens takster.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1404 af 13. december 2019 om betaling for godkendelse og syn m.m. af transportmateriel til letfordærvelige levnedsmidler (ATP) ophæves.


Fødevarestyrelsen

/Nikolaj Veje / Anette Flensborg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
13. december 2021
Bekendtgørelse om betaling for godkendelse og syn m.m. af transportmateriel til letfordærvelige levnedsmidler (ATP) | TheLawyer.sh