TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af projektmodningsfond for investeringer i turismen uden for de største byer

BEK nr 1354 af 22/06/2021

DanmarkBekendtgørelse2021

Erhvervsministeriet

§ 1

Der overføres et statsligt tilskud på 25 mio. kr. til Vækstfonden med henblik på, at Vækstfonden kan indskyde midlerne i etableringen af en projektmodningsfond.

Stk. 2

Projektmodningsfonden skal i et samarbejde mellem staten og private aktører modne projekter og muliggøre, at der skabes bedre muligheder for investeringer i dansk turisme uden for de større byer.

Stk. 3

Projektmodningsfonden skal medfinansieres af private aktører, fx private fonde.

Stk. 4

Projektmodningsfonden skal administrere de tildelte midler inden for rammerne af EU's statsstøtteregler.

§ 2

Med henblik på en vurdering af, om projektmodningsfonden lever op til det angivne formål, jf. § 1, stk. 2, skal Vækstfondens overførsel af tilskuddet til projektmodningsfonden godkendes af erhvervsministeren.

Ikrafttræden mv.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1686 af 25. november 2020 om tilskud til etablering af projektmodningsfond for investeringer i turismen uden for de største byer ophæves.


Erhvervsministeriet

/Simon Kollerup / Julie Sonne/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
12. december 2023