Lov om ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Midlertidig fravigelse af visse betingelser for at modtage specialpædagogisk støtte)
LOV nr 1175 af 08/06/2021
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 1
I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020, foretages følgende ændring:
- I § 2 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger stk. 1, nr. 4 og 5, og §§ 5-11, så studerende uanset disse regler kan modtage støtte.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Der skal ikke ske tilbagesøgning af støtte modtaget i strid med § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, og §§ 5-11 i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser forud for ikrafttræden af regler, der fastsættes i medfør af § 2, stk. 5, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
§ 2, stk. 5, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. juli 2022.
Givet på Christiansborg Slot
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
/MARGRETHE R. / Ane Halsboe-Jørgensen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. juni 2021