Bekendtgørelse om udvidet mulighed for slutlån som følge af covid-19
BEK nr 608 af 12/05/2020
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 1
Slutlånstiden efter lovens § 21, stk. 5, kan udvides med yderligere 1 måned til i alt højst 28 måneder, og for uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2, til i alt højst 16 måneder, når den uddannelsessøgende senest for juni 2020 har brugt alle de måneder med slutlån eller stipendium, der kan gives til uddannelsen, jf. lovens § 21, stk. 5, nr. 1 og 2.
§ 2
I den udvidede slutlånstid efter § 1 og lovens § 21, stk. 5, fratrækkes måneder med slutlån eller stipendium i perioden fra marts til juni 2020.
§ 3
Uddannelsessøgende, der har fået udvidet slutlånstiden efter § 1 og lovens § 21, stk. 5, nr. 2, kan efter ansøgning få udbetalt slutlån i op til 4 måneder forud for den periode, der fremgår af lovens § 21, stk. 1.
§ 4
Ansøgning om udvidelse af slutlånstiden efter § 1 og lovens § 21, stk. 5, og om tildeling af slutlån fra den udvidede slutlånstid skal være modtaget på uddannelsesinstitutionen senest den 31. august 2020.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2020.
Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
/Ane Halsboe-Jørgensen / Marianne Gjevert Petersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 14. maj 2020