Bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af byggeloven som led i håndtering af COVID-19
BEK nr 392 af 05/04/2020
Social- og Boligministeriet
§ 1
Uanset §§ 2, 5, 6 og 16, stk. 1, i byggeloven kan eksisterende bygninger og transportable konstruktioner med kort varsel og uden krav om byggetilladelse fra og med den 15. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 tages i brug til midlertidig indkvartering, jf. dog stk. 2 og 3.
Brug af eksisterende bygninger og transportable konstruktioner efter stk. 1 kan alene ske til indkvartering og lignende ophold, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er smittet med COVID-19, eller for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19.
Når behovet for indkvartering, jf. stk. 2, ophører, skal den midlertidige indkvartering ligeledes ophøre.
Forud for ibrugtagning efter stk. 1 skal der indhentes en udtalelse herom fra den relevante kommunalbestyrelse.
En bygning m.v., som omfattes af stk. 1, skal, alt efter den konkrete anvendelse, frembyde tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerhedsmæssig henseende.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Bekendtgørelsen ophæves den 1. juni 2020.
Transport- og Boligministeriet
/Kaare Dybvad Bek / Sysser Davidsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. juni 2020